FORTIDENS MENNESKER HAVDE OGSÅ SANS FOR STORSLÅET NATUR

På en lang række af de højest beliggende punkter langs med Limfjordens forløb gennem Ulbjerg og Lynderup sogne har vore forfædre anlagt nogle meget markante grupper af gravhøje. Fælles for dem alle er en storslået udsigt over fjorden og det omgivende landskab.

At området har været tæt befolket i fortiden vidner det store antal af gravhøje om. En meget stor del er desværre forsvundet indenfor de sidste ca. 200 år. Ifølge bogværket "Traps Danmark" er det gamle Viborg amt det område i Danmark, der har flest bronzealderhøje. Over 1600 er endnu bevaret og er i dag beskyttet af fredning, men der kendes stedet for henimod 8000 høje. Rigest repræsenteret er Fjends og Rinds herreder.

I Ulbjerg sogn har man i nyere tid haft kendskab til i alt 178 høje; sløjfet eller ødelagt er to langdysser, fire langhøje og 132 høje. Disse tal overgås i hele amtet kun af antallet af høje i Kobberup sogn i Fjends herred. I Lynderup sogn har man haft kendskab til i alt 58 høje, men 45 af disse er siden sløjfet eller ødelagt.

Tidstavle

Nu er alle disse høje jo ikke anlagt indenfor den samme tidsperiode; tilblivelsen strækker sig over et meget langt tidsforløb. Fra bondestenalderen (tragtbægerkulturen) stammer dysserne og jættestuerne. Begge typer af anlæg består af gravkamre bygget af tonstunge sten, som er overdækket af en jordhøj. Jættestuerne fungerede efter alt at dømme som fælles gravplads for en større gruppe mennesker. Senere i yngre stenalder ændredes gravskikken. Enkeltgravskulturens folk begravede sine døde under lave småhøje, og netop på de lette, sandede jorder i det midt- og vestjyske er denne gravform meget hyppig. Oven i disse småhøje har bronzealderens befolkning i nogle tilfælde anlagt nye, meget større høje. Samme form for genbrug kan også findes i grave fra jernalderen og vikingetiden, hvor man af og til byggede høje som gravmæle for de rigeste i samfundet, mens andre fik en mere beskeden begravelse.

Tilbage til overskriften om vore forfædres sans for storslået natur. Heldigvis eksisterer der langs med fjorden, på nogle meget synlige steder i landskabet, nogle enestående høje, der nok kun er bevaret, fordi de er anlagt på steder, hvor det har været  meget vanskeligt at dyrke jorden.

Lad os tage en tur langs fjorden, fra nord ved grænsen til Gedsted sogn og ned til det sydligste punkt i Lynderup sogn. Vi starter med at køre til St. Torup. Hvor asfaltvejen hører op, fortsættes ad en grusvej, som fører helt ned til fjorden. Her har der i tidligere tid ligget fire gravhøje. Nu er der to meget store høje tilbage kaldet Hjorthøje; fra dem er der en fantastisk udsigt ind over Gørup enge og ud over hele Lovns Bredning.

Hjorthøj

I klart vejr kan man se helt til Salling, hvor Jeppe Aakjærs hjem "Jenle" ligger.

Næste stop på turen bliver Klinthøjene på toppen af Ulbjerg Klint, som rejser sig 30 m over Limfjorden. Man kører ud mod klinten, hvor Sundstrupvejen løber ind i Ulbjerg by og tager de sidste 500 m til fods op over bakken. Store Klinthøj ligger lidt tilbagetrukket fra klinten, mens lille Klinthøj i dag er gemt i et uigennemtrængeligt krat på toppen af bakken. Udsigten herfra skal opleves, den kan umuligt beskrives!

Virksund set fra Klinthøje

.

Mod Virksund fra  Blushøj.

Tilbage i Ulbjerg køres mod Sundstrup. Lige før Hobro-Skivevejen fører en vej til højre op mod Spejderklinten, og ved vejkrydset, hvor grusvejen går stejlt ned mod Sundstrup, ligger på venstre side Blushøj. Herfra, på et af de højest beliggende punkter langs fjorden, er der god udsigt over både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord samt store dele af Fjends herred. Som højens navn antyder, har man sikkert fra stedet i gammel tid sendt signaler til et stort område.

Fra Blushøj tager man grusvejen ned til Sundstrup havn, hvor man kan parkere og betragte to af Danmarks mest markante og smukkest beliggende gravhøje. Billeder af disse kuplede høje har været brugt i talrige bøger og skrifter som illustration, når det gælder danske oldtidshøje.

 I folkemunde har de langt tilbage i tiden heddet "Marens patter"; hvorfor vil enhver der ser dette syn forstå, og siliconen var ikke opfundet, da de blev skabt. I mere seriøse skrifter kaldes de Sundstrup Høje.

                                                             Sundstrup Høje - også kaldet "Marens patter".

Nu køres fra havnen ad hovedvejen mod Hobro. Ovenfor bakken drejes mod Nr. Rind, og straks efter mod Lynderup ad Skovvej. Efter 5-6 km ender vejen i Lynderup, lige ved tre store bronzealderhøje ved navn Skovhøje. De er resterne af en gruppe på fem høje, hvoraf to desværre blev sløjfet i sidste del af 1800-tallet. I en af højene blev der i 1890'erne fundet urner med brændte ben samt en grav fra bronzealderen, hvor den afdøde havde fået en dolk og et spyd af bronze med som gravgaver. Fra Skovhøje kan man igen nyde en fin udsigt, denne gang over Hjarbæk Fjord mod Tårupgård, Hjarbæk havn og Skals.

Mod Fjends fra  Skovhøje.

Med hensyn til dateringen af de i denne artikel nævnte gravhøje må man sige, at det, der ses i dag, sandsynligvis skal henregnes til bronzealderen. Det er dog muligt, at nogle høje kan være anlagt oven på dysser, jættestuer eller enkeltgrave fra yngre stenalder; dette kan kun fastslås ved en udgravning.

Skulle nogen nu have fået lyst til at tage ud for at betragte disse fortidsminder og se, hvilken evne vore forfædre havde til at anlægge gravmonumenter på de mest iøjnefaldende og naturskønne steder, kan jeg varmt anbefale den beskrevne tur, som i alt er på ca. 30 km. Er man til motion, så find cyklen frem og lav eventuelt flere mindre ture. Oplevelserne kan nemt hamle op med nogle timer foran fjernsynet - god tur!

Forfatter: John Gebauer Thomsen